by cardigan » August 22nd, 2005, 2:30 am
Ja, hehe, jeg er skam dansker/skandinav. OG normalt er jeg også god til at forstå andre skandinaver (ikke finner), når jeg snakker med dem. Men det er sværere for mig, når jeg skal læse det. På dansk ville din sætning blive til "jeg har taget en uddannelse". Samtidig ville jeg være helt sikker på, at jeg forstod dig rigtigt. Det er nemlig meget sjældent, at man møder en uddannet hypnotisør her (eller andre steder), synes jeg.
Jeg ville gerne have en formel uddannelse til hypnotisør, men jeg tror ikke, at man kan få det herhjemme. Det hænger måske sammen med, at hypnose ikke kun er forbeholdt læger og psykiatere, men at alle kan kalde sig hypnotisør her? Jeg har kigget på nettet og fundet steder, hvor man kan komme på kursus i ca. en uge, men det koster ca. 18.000 dkr, og jeg aner ikke, om jeg kunne lære noget nyt, eller om det blot er en række induktioner man får lov at prøve og så får man måske en mappe med nogle færdige scripts til rygestop, højdeskræk og så videre! Og vigtigst af alt - man får lov at kalde sig autoriseret. Men jeg synes det er mange penge! Jeg kan næsten alt i forvejen.
Det var først for et par måneder siden, at jeg begyndte at eksperimentere med selv-hypnose. Indtil da var jeg af den mening, at jeg ikke kunne blive hypnotiseret. Men jeg prøvede et par scripts på nettet og fandt ud af, at det kunne jeg godt. Jeg har også lavet de fleste ting selv nu, og de virker ret godt. Jeg har bl.a. bearbejdet mit forhold til min mor/bror (det var stærkt problematisk), jeg har arbejdet med mindreværdskompleks, jeg mener selv, at jeg har kureret mig selv for græsallergi, og jeg mener også, at jeg er ved at få mit hår til igen at gro ovenpå hovedet.
Jeg lærte først Warpmymind at kende for et par måneder siden. Jeg havde heller aldrig sat bdsm eller feminisering i relation til hypnose før. Faktisk havde jeg heller ikke troet, at man ville kunne påvirke allergi eller at få hår til at gro. Men ja - man må lære så længe man lever!
mvh
Cardigan